Strikketip: Brug snører når ærmerne hviler (plus GeoMetry Turtle garnvinde)

En sød strikkeveninde tippede mig om tricket her, som kan bruges, når du strikker ærmestrik, fx på raglanbluser. (Heck, who doesn't these days?!).

Teknikken er især velegnet til magic loop-teknikken, hvor du bruger en lang rundpind til at strikke ærmer med. Snøren kan sågar tjene som et forbindelsesled mellem to strikkepinde, fx istedet for en connector-dims til to wirer, hvis du sætter begge pindespidser i snøren.
I så fald kan snøren med fordel kortes af til 5-10 cm. og på den måde være forlænger-led og transfer-dims fra én pind til en anden.

Fagre nye strikkeverden - mit hjerte banker hårdt for nyt strikkegear og lir!



Selve snoren ligner et almindeligt stykke garn, men er en lille plastik-snøre, som du nemt kan trække maskeløkkerne over på, når du ikke lige er i nærheden af en KnitPro forlænger-dims til din wire eller grundlæggende bruger tråd og nål. 

Du kan stadig bruge nål og tråd, og så scroller du bare videre til nogen af de andre indlæg her på sitet - men for dem, som godt vil prøve det her trick, så læs du bare videre herfra ;-)

Strikkesnører: Sådan flytter du ærmemasker fra pinden:



Kan du se den bette pindespids herover?
Den er nemlig væk indeni snørens åbning, og undertrykket skaber et vacuum inde i snøren, så den ikke begynder at løsne sig, imens du er igang med det store kunststykke. Tror du ikke på mig, skal du lige prøve at trække i snøren og mærke vacumet - den er go' nok ;-)

Strikkepinden er den med masker på. Og så trækker du egentlig bare i pinden, som hvis det var en nål og du skulle trække tråden (snøren i det her tilfælde) ind gennem maskerne.

Et voila:



Det virker selvfølgelig også den anden vej. Fæst din snøre til den nye strikkepind, som du skal bruge ved ærmestrik, og slip pinden ind under maskerne en gang til. 
Nu sidder maskerne på pinden. 

Selve strikkesnørerne kan du typisk bestille på sider, der sælger smykketing og tilbehør til fremstilling af smykker og/eller halskæder. 
Nedenstående snor er købt her og her.



Den bette snøre kan fx fint lægges i mindre stykker i din sædvalige garderobe til strikkedimser du normalt ellers bruger, eller som jeg har gjort her - i min "Stockholm" fra MUUD, som jeg anmelder her.

Og så undrede du dig måske i samme indlæg over, hvad de små, søde læderkrydsninger er for noget... Well - siden sustainability er det nye sjit og jeg elsker at støtte små, unikke og nytænkende producenter, ønskede jeg mig til jul et par af disse fra det danske mærke Geo⃘Metry. Lækkert læderlir til strikkere med for meget fritid og for løst dankort.... :p

Opdag GeoMetry på Instagram her eller find Geo⃘Metry's øvrige fine læderprodukter  og webshop her. (og nej - dette er ikke et sponseret link eller reklamelink - det er simpelthen mig, der har kæmpe optur over, at vi i Danmark har små håndværksvirksomheder, der laver ting så lækre og unikke, og som holder i evigheder.)


De små "Yarn Turtles" er beregnet til at vinde små stykker garn op på - du ved, når du står og har fuglerede i dit garnnøgle og skal vinder garnet op på noget. 

Er det designer-dims til noget der sagtens kan fixes på en billig måde?
Sure thing.
Men som du nok ved, er strikkere nogle af de mest gadget-nørdede typer man kan finde. Så om du har brug for en GeoMetry garnvinde eller ej - det er op til dig. Jeg glæder mig næsten til at have uglet garn - bare så jeg kan få brugt de her fine læderdimser. Og så gør det ikke noget at de koster en lille hund. Jeg ved, at jeg også samtidig har støttet en selvstændig lille butik, der laver alt fra bunden og i hånden. Og jeg kommer aldrig til at smide dem ud, for de kan vare resten af mit strikkeliv ud.

Se dét er sgu da også værd at tage med, ikke? 


Kommentarer