Fresh.land - Andalusiens frugt og grønt leveret direkte til døren

6 kilos ØKO-luksus direkte ind i mit køleskab. JATAK!


For 2-3 uger siden bestilte jeg en andalusisk øko-mixkasse fra Fresh.Land.
I corona-tider må man jo være kreativ og få de store leveringer fra et andet sted end supermarkedet (hvis man kan undgå det).

Jeg har sukket efter at bruge enten Aarstiderne eller Skagenfood til formålet, men synes for det første, at Aarstidernes kasser er alt for dyre ift. indholdets art eller karakter - og jeg vil afholde mig fra at udtale mig om SkagenFood, da jeg endnu har prøvet deres frugt- og grøntkasser endnu.

Hvem er Fresh.Land?

Jeg stødte på Fresh.Land, da jeg sad og scrollede rundt på Instagram og så begyndte reklamerne at dukke op i feedet. Enten kan Instagram spotte mit hemmelige behov for mad i kasser ligesom Tupperware ved jeg er en sukker for smarte løsninger, eller også ønskede de at ramme som Sundhedsstyrelsens corona-test-strategi - de tester stort set alle, der nyser forkert til den ene side!

På hjemmesiden Fresh.land er der mix af frugt og grøntsager, og det påstås at vejen fra plukket frugt til forbrugeren i Danmark kommer langt hurtigere end i supermarkederne. Faktisk skulle der kun være 4 dage fra plukning til ankomst i DK, hvorfor man bestiller og får leveret 1-1,5 uge senere.
Man kan få et abonnement eller som en enkelt levering, det bestemmer man helt selv. Ingen binding, ingen pain. Kun når man har lyst eller brug for fx 8 kg valencia-appelsiner til din havefest, juicemaskine eller hvad end dit frugt- og grøntgale hjerne begærer.

Så, naturligvis måtte jeg prøve den skide mixkasse...

Sådan en basse koster 250. Og der var RIGELIGT! Mere end rigeligt, skal jeg hilse og sige!
Mere end hvad fx Aarstiderne kan præstere.
Fresh.Land har også mix-kasser med grøntsager til både engangs- og abonnementskøb, hvilket nok bliver næste projekt fra min hånd.
Med i kassen var der nespera-frugter udover avocadoer, appelsiner og citroner. Nespera - også kaldet "loquat" er på dansk en "japanmispel". Det skulle være en hybrid mellem to andre frugter og har nogle sjove kerner indeni:




Skallen er tyk, men kan bides igennem og kødet er utrolig saftigt og sød-syrligt. Jeg er fan!
Men de får meget hurtigt tryk, så jeg gætter på de er plukket, mens de netop er modne, og det gør jo bare Fresh.Land's produkt attraktivt i endnu højere grad.

Og den sidste lille detalje som overbeviste mig om produkternes fortræffelighed?
Appelsinernes duft. Valencia-appelsiner dufter næsten parfumeret i skallen.
Tror du mig ikke?
Så prøv en!
I dare you...

I øvrigt brugte jeg appelsinernes skal til en portion af de ultimativt LÆKRESTE kokostoppe, baseret på opskriften fra Valdemarsro. Manden havde en håndfuld med til corona-kollegerne i sidste uge. Direktøren sikrede sig to med et "De er gode... jeg tager en mere" *G*

Alt jeg kan sige er: Prøv at tilføj marcipan og appelsinskal i din næste portion og oplev guderne blive misundelige. Det kan altså noget, siger jeg dig....


Nå, det var et sidespring. Nu kommer vi til citronerne og avocadoerne.
Citroner er sure sagde Emma Gad - men se på de grønne blade! De høstes direkte fra træet og de er virkelig gode til at give smag i alskens retter! Jesus Maria og mamma mia - citroner er som sådan ikke 100% i sæson pt., men det kan man ikke smage for  de spanske citroner er der masser af saft og stadig smag. Men nok ikke som når de er i sæson for real.
Still, citronskallen ER bare mega lækker i alskens mad og bagværk, så den glæder jeg mig til at bruge senere!




De grønne avocadoer var hårde og ikke modne endnu - men sådan er det, når de ikke er præmodnede kunstigt før de kommer i butikken. Det er jo for pokker derfor man køber fra FL og ikke supermarkedet, yes? 

Jeg har stadig til gode at sætte mine tænder i en. Men jeg håber at der er en blød til mig i den nærmeste fremtid. Især fordi Fresh.Land er blevet udnævnt af Verdensnaturfonden til at være en "Climate Solver" på produktion af bæredygtige fødevarer. Hvem vil ikke gerne støtte sådan en?



Virksomheden blev stiftet i 2015, og har vundet både Iværksætterprisen, Digital Awards 2016 i Portugal samt en række andre titler, herunder ovenstående fra WWF Naturfonden. 
Målet er at give den traditionelle produktions- og forsyningskæde i detailbranchen baghjul, og samtidig give bønder og forbrugere fair priser og forhold. Og det synes jeg de er lykkes rigtig godt med. 

Fresh.Land er i øvrigt økologisk. Har du i øvrigt smagt en Gin&Tonic med Fentiman's valencia-appelsiner og Ginmare-gin?

Nej?

Så synes jeg lige du skulle prøve dét først. Hvis ikke den overbeviser dig, tror jeg ikke, at jeg kan heller ;-)

Flere artikler og information om Fresh.Land kan findes herunder:



Fresh.Lands YouTube-kanal
(Se og hør farmernes fortælle om de frugter og grøntsager de dyrker og hvad de får ud af et projekt som Fresh.Land - og drøm dig til en tur til Portugal ved samme lejlighed...)






Kommentarer